Ejendoms information
- Bygge år 1918
- Renoveret 2026
- Værelser 5
- m2 122
Kontakt person
- Naja källstrøm
- Direktør
Kirkevej 19. 5580 Nørre aaby

Kirkevej 19 – 5580 Nørre Aaby
Kirkevej 19 er en charmerende murstensejendom fra 1918, som Tona Boligudlejning har gennemrenoveret i 2026.
Ved renoveringen har der været fokus på at skabe en moderne, funktionel og indbydende bolig med respekt for husets oprindelige arkitektur. Klassiske detaljer er bevaret og kombineret med moderne løsninger, så ejendommen i dag fremstår med sin helt egen karakter.
Boligen er på 122 m² fordelt på stueetage og 1. sal og har derudover kælder.
Stueetagen
Fra boligens entré er der adgang videre til en rummelig og funktionel stueetage.
Her finder man et stort køkken-alrum med god plads til både madlavning, spiseområde og samvær. Det lyse køkken er indrettet med køkkenø, god bord- og opbevaringsplads samt flotte træbordplader, der giver en varm kontrast til det lyse køkken.
Stueetagen byder desuden på en stor stue, et værelse, bryggers samt badeværelse og toilet.
1. sal
På 1. sal kommer man op til et multirum, der fungerer som et naturligt samlingspunkt på etagen og giver mulighed for eksempelvis ekstra opholdsrum, kontor eller legeområde.
Fra multirummet er der adgang til to værelser samt et moderne badeværelse med toilet.
Fra det ene værelse er der direkte udgang til en altan mod haven.
De synlige træbjælker på førstesalen er bevaret og bidrager til boligens særlige udtryk og historie.
En gennemrenoveret ejendom med karakter
Udvendigt fremstår Kirkevej 19 som en klassisk rødstensejendom med fine originale detaljer. Omkring huset er der etableret nye belægninger og udendørsarealer, som er med til at fuldende ejendommens udtryk.
Kirkevej 19 er et godt eksempel på Tona Boligudlejnings arbejde med at udvikle og modernisere ældre ejendomme med respekt for deres oprindelige karakter – og samtidig skabe attraktive og funktionelle rammer for moderne hverdagsliv.